Notify Message
Applications

Fudgedunker

Status: REJECTED (Temporarily not recruiting)
Submitted on: Jan 13, 2018 at 03:45 AM

Velkommen til Superbias ansøgningsskema. Vi ønsker dig held og lykke med ansøgningen og minder dig om at ansøgningen er vores eneste kendskab til dig. Så sørg for at læse den grundigt igennem inden du poster den...

Hvor gammel er du?

26

Race and Class
Blood Elf Paladin
Rolle

DPS

Du ansøger som?

Raider

Hvad er din raid erfaring gennem alle expansions? - Cleared på relevante tidspunkter.

Jeg har raidet siden vanilla men det var først halvvejs igennem TBC at jeg begyndte at forstå hvad der foregik. Jeg var en af dem der blev carried af at der var 40 raiders. Jeg mener at vi kom i Naxxramas og dræbte et par bosser men jeg er ikke så sikker længere.

I TBC clearede jeg alt da det var relevant og nåede at dræbe Kil'jaeden en enkelt gang inden det store 30% nerf. Det var før der kom rankings så jeg ved ikke hvordan vi lå på verdensplan. Men det føltes fandens godt.

I WotLK fik vi Algalon som #2 på serveren. I ICC nåede vi ikke at få Lich King ned før nerf/pre-expansion raid. Det var første gang jeg oplevede hvordan det føles at sidde på en sidste boss i flere uger uden at få ham ned. Desværre ikke den sidste gang.

Jeg spillede ikke ret meget i Cataclysm. Jeg gik over til et mere casual guild fordi at jeg skulle i gang med noget uddannelse. Vi fik en håndfuld bosser ned på heroic men aldrig de sidste og sværeste. Jeg nåede aldrig at prøve Fireland og det eneste jeg så af Dragon Soul var da jeg lige skulle prøve det i LFR inden næste expansion.

I Mists of Pandaria gik jeg hurtigt død i den latterlige reputation grind der var i starten. Jeg kom først tilbage et par måneder inden Siege of Orgrimmar hvor jeg kom op og dræbte Malkorok med et hyggeligt bette 10-mands raid.

Warlord of Draenor var første gang i næsten tre expansions hvor jeg endelig var tilbage til at raide seriøst. Det hele startede i et super socialt guild på Ravencrest hvor vi bare invitede alle danske spillere vi kunne finde mens vi levelede og så begyndte vi at raide da Highmaul kom ud. Det gik ikke specielt godt. Min bror havde snakket med en af hans venner der spillede på Kazzak og som godt kunne bruge et par gode raiders. Så juledag 2014 flyttede vi til Kazzak og joinede UniteÐ. Pludselig blev niveauet meget højere og vi kom hurtigt igennem det meste af mythic highmaul. Blackrock Foundry kom dog ud lidt for hurtigt så vi lod Highmaul være og gik efter det raid med det bedste gear.

Vi kom igennem en 3-4 bosser på mythic i BRF før at det gik op for os at vi ikke kunne komme videre med de raiders vi havde tilgængelige. Vi gik lige så stille hver sin vej og de fleste af os forblev i guildet for at hygge med noget heroic. De fleste af vores raiders kom tilbage til Hellfire Citadel hvor vi var rimelig succesfulde. Jeg kan ikke huske hvad der skete men omkring Iskar eller Socrethar begyndte det at falde sammen. Vi stoppede igen med at raide og jeg hoppede over til Flying Sad Potatoes hvor det endte med at jeg fik størstedelen af UniteÐ's raiders med. I FSP gik det pludselig meget bedre så Archimonde røg ned rimelig smertefrit. Det hjælper lidt at alle har en fuldt-opgraderet legendary ring!

Siden HFC var ude i en evighed faldt folk lige så stille fra og jeg tror ikke at en eneste af UniteÐ's raiders havde en aktiv subscription før Legion kom ud.

I Legion kom næsten alle tilbage. Jeg fik også nogle IRL venner med over fra Ravencrest og vi begyndte at raide i Emerald Nightmare. Der var en masse drama i starten men vi fik lige så stille styr på vores roster. På dette tidspunkt tog vores GM på ferie i Thailand så jeg tog over for resten af EN og hele Nighthold, så selvfølgelig begyndte det hele at gå meget bedre. Der er meget enighed om at det var det øjeblik hvor UniteÐ endelig føltes som et hjem. Mads-alderen som de siger.

Vi kom igennem EN med en fin Cutting Edge og vi nåede også op til Gul'dan før Tomb of Sargeres udkom. Vi fik desværre ham bare aldrig. Jeg ved ikke hvor mange uger vi brugte på ham men det var meget frem og tilbage med vores raid setup. Nyt healer setup hver eneste raid og 2-3 sociale for at sørge for at vi havde nok spillere. Vi nåede op på omkring 200 wipes før at det var for sent. Det er en super fed kamp men den bliver godt nok overskygget af den skuffelse der kom med at vi aldrig fik ham.

I Tomb of Sargeres skete noget lignende. Jeg gik healer i et forsøg på at få et mere solidt hold men vi havde stadig de samme problemer. Et par stykker der ikke gjorde helt hvad de skulle og så alt for mange der tænkte at DPS var vigtigere end mechanics. Selvom at det blev sagt igen og igen at DPS var ligemeget indtil den dag vi ramte enrage timer. Som I nok ved var ToS i forvejen et meget frustrerende raid med de nådesløse mechanics der som regel betød instant-wipe. Det gjorde desværre at da vi endelig kom på Kil'jaeden var alle så træt af det hele at motivationen ikke rigtig var der. Vi mistede vores bedste healer (min bror) og nogle andre faldt også fra. Igen havde vi lidt roster problemer og alt for mange problemer med folk der ikke kan fokusere i mere end 5 minutter. Vi endte på 205 wipes før Antorus udkom. Og mit hjerte gik endnu en gang i stykker. Det er fandme træls at være så tæt på. Igen.

I Antorus var energien og humøret ikke specielt godt. Vi hyggede os stadig udenfor raids men under raids var stemningen ualmindelig toxic. Jeg var stoppet som officer da jeg ikke kunne klare at ingen lyttede og at vores planer som regel bare blev over-ruled. Vi begyndte at køre split runs for at få gear men vores GM og raid leader havde ikke udtænkt det ordenligt så det blev helt kaotisk. Det var på det tidspunkt at det gik op for mig at jeg nok ikke gad at raide mere. Da jeg skrev mig op til at heale var det sammen med min bror og to andre jeg var meget tætte med. I Antorus var der kun én af de tre tilbage. Pludselig var vi igen ikke et team men konkurrenter og vores healing chat var fyldt med undskyldninger og flame i stedet for støtte og snak om samarbejde. Det var ikke sjovt at raide mere så jeg sagde at jeg nok skulle blive indtil at de fandt en erstatning men at jeg gerne ville stoppe. Jeg nåede at dræbe to bosser på mythic.

Da jeg var blevet sagt op begyndte jeg at hygge med lidt mythic+ sammen med de IRL venner der kom til Kazzak i starten af Legion. Jeg prøvede en retribution paladin for første gang og blev helt bidt af det. Efter mange uger med mythic+ spam og normal/heroic clear begyndte jeg at savne at raide på et seriøst niveau. Det kan være hyggeligt nok at banke igennem et raid med en masse overgeared spillere men det er sgu i mythic progression hvor det begynder at være sjovt. Så nu er jeg her. Jeg føler endelig at min paladin er klar til raiding på trods af at jeg stadig ikke har fået Soul of the Highlord. Jeg laver Antorus-sweep hver dag og gør alt hvad jeg kan (uden at brænde sammen) for at få fat i så mange legendaries som overhovedet muligt.

Og nu er jeg her. Min første tanke var at komme tilbage til UniteÐ men efter at have fulgt med på discord og diverse streams gik det op for mig at det ikke var det UniteÐ jeg kendte. Så meget toxicity og fjendtlighed i raids. Nu vil jeg ikke sidde og svine det guild jeg holder så meget af men det er satme blevet for meget. Jeg ved fra erfaring at man sagtens kan være en rigtig dygtig spiller uden at være et kæmpe røvhul. Jeg har set jeres kill-videoer igennem og jeres atmosfære er fantastisk. Det får mig til at savne at raide.

Fortæl os om dine roller på et raid.

De sidste to expansion har jeg med glæde været lidt af et wild card. Mangler vi en tank? Jeg skal sgu nok tanke. Er der et hold af 5 gode spillere der gerne vil ind men en af dem SKAL tanke? Jeg går da bare DPS så. Stoppede en healer? I'm on it!

Jeg spillede primært hunter i WoD og som main alt i Legion. Igennem EN spillede jeg tank og det fortsatte jeg med indtil at vi manglede en healer halvvejs igennem Nighthold. I ToS var det muligt for mig at gå DPS så jeg begyndte at spille på min hunter og det gik sgu meget godt. Da vi kom til Avatar mistede vi en healer så jeg gik tilbage på min druid for at heale.

Jeg foretrækker 100% at spille dps men (da jeg er lidt af en helt) jeg har ofte hoppet på healer eller tank vognen når det har manglet. Det har desværre også gjort at jeg har manglet legendaries på de DPSere jeg gerne ville spille. Jeg prøvede i en periode at holde alle mine characters up-to-date med weekly, emmisary, osv, men det blev simpelthen for meget.

Nu er jeg tilbage som DPS og jeg kan uden tvivl mærke at det er her jeg hører til. Jeg elsker at optimere mit gear og udfordre mig selv på nye bosser. Det er bare alt for nice at tjekke en log og finde en fejl, rette fejlen, og så se en direkte forbedring.

Hvad gør du for at forbedre din class og hvor henter du din info?

Jeg følger et par gode retribution paladins på twitch og så holder jeg mig opdateret igennem paladin discorden. Jeg simmer min character flere gange om dagen på raidbots.com og så spiller jeg bare en masse.

Har du andre relevante characters?

Min hunter:

https://www.warcraftlogs.com/rankings/character/3273833/13#difficulty=5&class=Hunter&spec=BeastMastery&metric=bossdps&bracket=-1

(Tilfældigvis link direkte til der hvor mine tal er ekstra gode)

Da vi kørte private logs igennem ToS har jeg ikke nogle relevante healing logs på min druid men I kan da få linket alligevel:

https://www.warcraftlogs.com/character/eu/kazzak/puffchaser

Fortæl noget om dig selv, hvad du laver til daglig osv.

Jeg hedder Mads og jeg bor i Nørresundby. Og nej, det er ikke en del af Aalborg. Det er to forskellige byer. Jeg er 26 år og går for tiden i aktivitet grundet noget angst og depression. Jeg er dog på noget godt medicin og jeg er begyndt på nogle samtaler så det har gået helt fint i lang tid. Jeg tænker at jeg lige så godt kan være ærlig så det får I lige med.

Jeg har været igennem gymnasiet og så har jeg også en kokkeuddannelse. Da jeg var et par år yngre sejlede jeg med Royal Arctic Line fra Aalborg til Grønland. Det var en fantastisk oplevelse men det er ikke noget jeg har lyst til at gøre igen. Naturen og atmosfæren på skibet var helt i top men for helvede hvor jeg kedede mig. Jeg var den yngste og den næst yngste var omkring 45. Så det var mange timer på motionscyklen eller foran computeren hvor jeg gennemførte en masse single player spil. Dengang havde vi sgu ikke internet.

Til daglig spiller jeg en masse computer og ser en masse serier og film. Jeg er lige flyttet ind i en ny lejlighed så der går en masse tid med at finde ud af hvor det hele skal være. Jeg synes at min samling af fyldte flyttekasser passer perfekt ind i lejligheden men min bostøtte insisterer på at tingene skal ud. Han forstår bare ikke min smag.

Hvorfor skal vi vælge dig?

I skal vælge mig fordi at jeg gerne vil gøre mit bedste. Jeg elsker og savner at gøre mit bedste under raids og være en del af et hold der sammen går efter det samme mål. Jeg vil altid gøre mit bedste og hvis jeg bliver for meget skal jeg sgu også nok mute min mikrofon.

Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal sige til det spørgsmål. Jeg håber at min ansøgning har givet et passende indblik ind i hvilken person jeg er. Hvis personligheden passer så synes jeg at vi skal give det en chance og se om det også fungerer ingame.

Hvorfor har du valgt at ansøge hos os?

Fordi at jeg gerne vil fortsætte med at raide på dansk. På trods af at næsten hele min dag og al min underholdning er på engelsk så føles det stadig underligt at snakke det. Jeres attitude og atmosfære under raids er også noget jeg er helt vild med. Jeg kan ikke beskrive det bedre end at, når jeg ser jeres killvideoer, så sidder jeg og ønsker at være en del af det.

Jeres progress er også i stil med det jeg gerne vil. Min personlige progress i Antorus er desværre ikke så høj men jeg tænker at det ville være lidt for douchey at joine et guild bare for at få gear og erfaring nok til at komme et skridt højere op. Så vil jeg hellere sigte lidt for højt og så føle mig presset og motiveret til at gøre mit bedste.

Er der ellers noget vi skal vide, så er det nu du skal gøre dig grundig - hvis ikke så slut af med en joke

Legendary systemet.

Comments

9 Comments

Hasufer
Hey Mads/Fudge!

Lige inden der kommer andre comments (har bl.a. bedt vores ret palla kommentere lidt, når han får tid - da han nok kan gå lidt mere i dybden melee-wise, end jeg kan gøre det) vil jeg starte med at give dig kredit for dit arbejde med denne app - Det er mega fucking fedt, at se der stadig findes folk derude, som forstår hvad det vil sige at lave en ordentligt application, til noget man brænder for!
Man kan sku se at der er lagt tid og arbejde i det her og vi får et super indtryk af dig, på godt og ondt - der er ikke lagt fingre imellem og du er ikke bleg for at indrømme, når det måske er gået knap så godt - Det er fedt at se at du er realistisk, ærlig og samtidig, til stadighed, optimistisk omkring din fremtid i wow og ved hvad du vil - der er tale om en application med historie, vigtig information og at vi får det hele præsenteret som et decideret "WoW-CV - Den gamle er vild med det!
Hvis du ikke får et trial-spot i Superbia, skal du stadigvæk roses for din evne til at gå ind i noget, fuldt ud, i stedet for sådan noget halvhjertet lort (sry for sproget), som vi ellers så ofte ser, når der dropper en apply ind - tusind tak for det Mads! <3 😊

Til andre applicants, der kun lige magter at bruge 2 min på at kringle nogle kruseduller ned på papiret - tjek den her app, og lær af hvad i ser. Der er noget kød på og det er fedt at læse info om en person, som tydeligvis går op i WoW, og alt hvad der dertil tilhøre.

Selvom jeg roser dit engagement, application og evne til at give os blod på tanden, er du stadig nød til at være bekendt med det faktum, at vi pt er 27 raidene folk i Superbia. Heraf er 8 melee og der er i den grad, konkurrence om spots til hvert raid - hvilket også vil sige, at vi desværre ikke kan love dig en trial, men vi snakker selvfølgelig sammen omkring det hele og ser hvad vi kan finde frem til - du kan fovente en svar i morgen og allerseneste tirsdag! :)
Jeg er lidt nysgerrig ift til paladins HC Antorus logs - burde de ikke være mere orange, overall? :) Som jeg ser det, har du 4 kills pr boss pt (ca) og burde kunne optimere mere, allerede - men du kan self være tynget, af de folk som du raider med, eller puggin.

Fordi at jeg gerne vil fortsætte med at raide på dansk. På trods af at næsten hele min dag og al min underholdning er på engelsk så føles det stadig underligt at snakke det. Jeres attitude og atmosfære under raids er også noget jeg er helt vild med. Jeg kan ikke beskrive det bedre end at, når jeg ser jeres killvideoer, så sidder jeg og ønsker at være en del af det.

Jeres progress er også i stil med det jeg gerne vil. Min personlige progress i Antorus er desværre ikke så høj men jeg tænker at det ville være lidt for douchey at joine et guild bare for at få gear og erfaring nok til at komme et skridt højere op. Så vil jeg hellere sigte lidt for højt og så føle mig presset og motiveret til at gøre mit bedste.


Gode tanker og god indstilling, hvilket helt sikkert også vil blive vægtet, når vi tager en snak omkring dig og din app! Det viser du er en person, som tænker ud over din egen næsetip og man får også et indtryk af, at du er en loyal spiller som man kan regne med - noget vi vægter meget højt! :)

Vi snakkes ved snarligt m8! Imens må du meget gerne holde øje med din app, for eventuelle spørgsmål fra andre.

/VH Hasu.
Applicant
Hej Hasu. Tusind tak for de pæne ord. Jeg har fuld forståelse for jeres roster "problemer" så jeg forventer ikke alt for meget. Hvis det bliver et ja, så er det super fedt, men hvis det bliver et nej, så har jeg udfordret mig selv og det er sgu også dejligt.

Jeg er lidt nysgerrig ift til paladins HC Antorus logs - burde de ikke være mere orange, overall? :) Som jeg ser det, har du 4 kills pr boss pt (ca) og burde kunne optimere mere, allerede - men du kan self være tynget, af de folk som du raider med, eller puggin.

Jo, jeg synes også at den lilla farve er skuffende. Jeg har ikke lyst til at komme med en masse dårlige undskyldninger så jeg vil prøve at være så kort og konkret som overhovedet muligt i forhold til min lave DPS.

I forhold til gear har jeg har været ualmindelig uheldig på både normal og heroic så jeg har stadig kun 954 equipped. Jeg har heller ikke fået fat i en Seeping Scourgewing på trods af at jeg har rerollet på Varimathras hver eneste uge. Jeg mangler også stadig Soul of the Highlord som er den bedste legendary.

I forhold til rotation synes jeg at jeg gør det udemærket. Jeg har lidt problemer med Wake of Ashes usage da jeg nok prioriterer den lidt for lavt. Derudover kommer jeg også til at over-cappe holy power hvis Liadrin's Fury Unleashed's holy power kommer på samme tid som en Blade of Wrath proc. Jeg er godt nok ikke vild med at spille med Liadrin's da den er skide clunky sammen med Blade of Wrath.

Kærligste hilsner fra Mads
Kelby
Kan ikke andet end give Hasu ret, fucking fed app fra dig! :)

Når vi kommer til logs er der faktisk heller ikke rigtig noget der springer i øjnene som dårligt. Din dps er lidt lav overall men det kan jo skyldes din lave simdps pga. legos(yeah du er unlucky med liadrins, aids at spille med efter nerfs), trinkets og ilvl generalts. Ellers følger du din rotation perfekt, kunne ikke rigtig finde nogle store fejl. Din opener ser god ud, waster næsten ingen HOPO, og kun på wake som er acceptabel, få TVs uden for judgement vinduet, som bare kan være et gamble med dit haste lvl.(fandt virkelig få)

Hvis vi lige kommer ind på haste igen, forstår jeg ikke helt dit valg med mastery gems, når du allerede har så meget og næsten intet haste. Jeg tog lige lejligheden til at simme dig, og selv om du brugte DH(regner med du kørte noget m+ da du loggede ud?) ser det ud til at være et lille dps increase, og mere haste er jo aldrig dårligt rotations mæssigt ;)

Så overall vil jeg sige, du virker som en rigtig god spiller, og hvis du kommer til at perform lige så godt på din nye ret her som på din gamle hunter, så vil du helt sikkert passe godt ind i Superbia :) (mangler også lidt en ret makker at snakke ret ting med ;))
Applicant
Hej Kelby!

Du har helt ret i det du siger omkring et par missede TVs. Det er når jeg tager chancen og håber at jeg når det inden Jugdment løber ud og så desværre ikke når det. Det er lidt ironisk hvor ondt det gør.

I forhold til haste har mastery næsten altid simmet højere for mig. Jeg har ofte undret mig over hvorfor alle top paladins kører fuld haste da den ofte kun har givet ~75% af mastery. Det er ikke noget jeg har undersøgt da jeg bare gik ud fra at det var Soul of the Highlord der gjorde haste bedre. Jeg kan dog sagtens mærke at en slat haste ville gøre underværker for min rotation. Der er ofte situationer hvor jeg lige præcis ikke når at få en spender af sted inden Judgment løber ud. Og så bliver jeg ked af det.

Jeg har MÅSKE også givet mastery prioritet da jeg primært har kørt dungeons sammen med mine venner.

Jeg har lige simmet til fuld single target og her er mine weights:



Vi kan altid snakke mere om det når der er pause under raids ;)
Kelby
Ret er et lidt underligt sted angående gems og enchants, man kan nemlig ikke rigtig stole på sine statweights. Den eneste måde at være sikker er at simme alle gem/enchant combinationer eller gå w.e man lige selv synes er bedst ;)
Jeg prøvede bare at simme dig med dit armory (nok ikke updated 100p) og den sagde du fik 2k ved at ændre dine gems til haste. Jeg har altid gået med haste gems, fordi lige meget hvad jeg gør, kan jeg simpelthen ikke få andre gems til at simme bedre, og så er haste bare dejligt at have til ens rotation :)

Edit: Det er rigtigt at mastery er big på 2-4 target, men så snart der kommer flere er det haste/vers der tager over igen, så det kommer lidt an på hvilken dung du er i :)

edit2: https://www.raidbots.com/simbot/report/7H3nZQRj4XrWYzWZkXJq14 gjorde det lige igen. Ved dog ikke om det er dit bedste gear.
Applicant
Jeg kom lige i tanke om at jeg har fået en solid ring så jeg kan tage Whisper of the Nathrezim på og simme en smule højere. Jeg kommer nu op på 1.819M men den insisterer stadig på at mastery er bedre end haste. Jeg kan dog forestille mig at haste vil hjælpe en hel del med Whisper's effektivitet og så selvfølgelig også med at gøre min rotation mere smooth.

Mastery gems/enchants: 1.819.322 DPS

Haste gems/enchants: 1.816.800 DPS

Jeg tænker at det er værd at ofre den smule dps for hvor meget bedre rotation vil føles. Det skal i hvert fald prøves!
Kelby
Jeg tænker at det er værd at ofre den smule dps for hvor meget bedre rotation vil føles. Det skal i hvert fald prøves!

Sådan er der mange der tænker, nok også lidt mig selv. Mere haste gør i hvert fald ikke skade, hvis du kun mister 3k :)
Hasufer
Hey igen Mads :)

Vi brugte i går aftes en del tid på at diskutere din app og muligheden for et spot/trial hos os. Du får lige et hurtigt recap af, hvad vi er kommet frem til. I og med at du selv er så dedikeret som det virker til i din app, fortjener du også at få et ordentligt tilbagesvar!

1. Input fra andre: Af hvad vi kan forstå, ser din char, dit spil m.m. rigtigt positivt ud, ligeledes kan man igennem logs på hunter også se, at du sagtens kan finde ud af at optimere fra et dmg POV. Det er tydeligt at du er ramt af forkerte stats/leggies, men det kan der arbejdes på, og vi er enige om, at du har et super stort potentiale!

2. Plads i rosteret pt: Som det ser ud nu, kan vi ikke få plads til dig i vores roster. Vi er allerede 27 mand, alle med høj attendance, selvom netop attendance, nok vil være noget vi slår ned på, senere hen i expansion. Herudover, kan vi ikke sætte en finger på, hvem du lige umiddelbart, skulle erstatte. Der vil være snak om en erstatning som det ser ud nu, da vi ikke kan have 28mand+ i rosteren, det er ganske enkelt ikke fair, over for alle vores members, der gerne vil være sikret noget spilletid, på vores 2 ugentlige raids.
Jeg håber du kan forstå vores konklusion på baggrund af dette og du skal vide, at det ikke har noget med dig at gøre, men udelukkende er et "luksusproblem" fra vores side - vi har simpelthel for mange gode spillere pt.

3. Fremtiden: Her bliver det til trods for forrige udmelding, måske spændende for dig.
Det vi kan tilbyde dig for nu, er at vi holder kontakten ved lige og hiver fat i dig, så snart muligheden tilbyder sig. Vi er lidt kede af, at måtte decline dig 100%, så vi vil gerne holde en dør åben, såfremt det kunne have interesse fra din side. Vi snakkede også om, at du kunne komme ind som social, med henblik på raider senere, men vi syntes heller ikke det er helt fair overfor dig, at holde dig fra at raide, når du brænder for det, præcis som vi gør det.
Du kan overveje dette, og no matter what, må du meget gerne efterlade dit RealID herinde, så smider jeg dig på vennelisten og så kan vi snakkes ved, så snart en mulighed for trial for dig, byder sig! :)

Vi takker endnu engang for din fine app og den interesse du har vist Superbia, herigennem!
- Vi ser frem til at høre fra dig, omkring ovenstående mulighed (punkt 3)! :)

/Vh Hasu.
Applicant
Hej igen :)

Tusind tak for det gennemgående svar. Det sætter jeg rigtig meget pris på.

Jeres konklusion er ikke noget der overrasker mig da jeres roster er så solid som den er. Og med 27 spillere klar til at komme ind i raidet så giver det god mening at der ikke er plads til mig. Det er stadig skide ærgerligt.

3. Fremtiden: Her bliver det til trods for forrige udmelding, måske spændende for dig.
Det vi kan tilbyde dig for nu, er at vi holder kontakten ved lige og hiver fat i dig, så snart muligheden tilbyder sig. Vi er lidt kede af, at måtte decline dig 100%, så vi vil gerne holde en dør åben, såfremt det kunne have interesse fra din side. Vi snakkede også om, at du kunne komme ind som social, med henblik på raider senere, men vi syntes heller ikke det er helt fair overfor dig, at holde dig fra at raide, når du brænder for det, præcis som vi gør det.


Som jeg skrev i min ansøgning så er jeg ikke glad for tanken om at bruge et andet guild som et springbræt til bedre guilds. Jeg ved dog også godt at jeg kun kommer længere og længere bagud ved ikke at raide mythic. Jeg ved sgu ikke hvad jeg lige skal gøre. Superbia er 100% der hvor jeg gerne vil raide. Tid til en tur i tænkeboksen.

Lige meget hvad vi finder ud af så vil jeg gerne holde kontakten :)

Mit battle tag: DueDaskeren#2779

Tak igen for den gode respons og de super venlige svar. Det var også hyggeligt lige at snakke lidt retribution med Kelby da jeg ikke kender andre retribution mains. Jeg kan allerede mærke at min rotation føles bedre med haste enchants og gems så jeg går slet ikke tomhændet herfra.

Vi snakkes!
Page 1